Gymnastikafdelingen arbejder både for at børn skal have det sjovt, bruge sin krop, være sociale på tværs af alder samt for at udbrede glæden ved gymnastik, både rytme og spring. Det er vores force at der er plads til alle uanset erfaring på vores hold. Afdelingen har nu over 140 deltagende børn, fordelt på 6 forskellige hold, der vil være et max antal på hvert hold, når max antal nås lukker tilmeldingen, dvs tilmelding efter ”først til mølle”. Hver sæson sluttes af med en fælles gymnastikopvisning typisk i marts måned.
Forældre er velkommen til at komme og kigge hvad børnene laver man kan evt. sidde i cafeen og nyde en kop kaffe (hvis cafeen er åben), og det imødeses hvis der gives en hånd når der sættes redskaber op eller ned.
Har man som forældre mod på mere, mangler vi også trænere på enkelte hold. Jo flere vi er, jo sjovere har vi det. En stor del af det at være træner i gymnastikafdelingen, handler om at være sammen med børnene og at have det sjovt. Har du lyst til at høre mere om “trænerjobbet” så kontakt Lone Fischer på tlf: 4021 6973 eller mail lofi@fischer.mail.dk
Haletudserne
Her samles mange børn i alderen 1-3 år for at lege, bevæge sig og have det sjovt sammen med sine forældre og lokalområdets andre børn. Alt sammen på børnenes præmisser, hvor vi danner rammerne for bevægelse, leg, grin og motorisk udvikling.
Samtidig mener vi, at det kan ligge “grundsten”, til den videre udvikling indenfor gymnastikken. Programmet er tilrettelagt så alle kan være med. Programmet er delt op så der både er sang, bevægelse og motorik, samt redskabsbane.
Vi træner torsdage kl. 16,15-17,00 i hallen
Abekattestreger
Her samles mange børn i alderen 3-5 år for at løbe, lege og bevæge sig. Der er fokus på at man skal have det sjovt, og at der er plads til alle. Der er fart over feltet, og der bliver øvet på springgymnastikken. Programmet er delt op så der både er løb og bevægelse, men også motorik på en god redskabsbane.
Vi træner torsdage kl. 17,15-18,00 i hallen
Springfiduserne
For børn i alderen: Græshopper (ældste årgang i børnehaven) samt 0. og 1. klasser
Så skal der Springes, Hoppes, Koldbøttes, Saltoes, Vejrmølles, leges og meget meget mere, der er plads til alle. Vi vil igennem vores træning starte med en sjov og spændende opvarmning, med masser af fart over feltet. Herefter vil vi springe på alle de redskaber som hallen har, og f.eks. lave Koldbøtter, Vejrmøller, Saltoer, Håndstandrulle, Armgang, med mere. Der vil blive øvet små rytmeserier som vi vil vise til opvisningen.
Vi træner mandage kl. 16,45-17,45 i hallen
Spring-Kidz
For børn i 2.- 5. klasse
Vi videreudvikler på springene, samt laver rytmiske serier, øver formationer mm, der leges og laves styrketræning, der er plads til alle uanset niveau, men vi er nu nået så langt at børnene vil få nogle øvelser de skal øve på derhjemme.
Vi mødes mandage kl. 17.45-18,45 i hallen
Drenge/fædre hold
Nyt hold i GGF – for drenge/piger og deres fædre! Er du dreng eller pige fra 4. klasse eller opefter (ingen øvre grænse)– og har du en far, der også gerne vil røre sig lidt? Så tag ham under armen og kom til prøvetræning i Gårslev Hallen! Du kan også deltage uden forældre hvis du selv en ung fyr på 16+.
Vi er et forholdsvis nyt hold, hvor vi laver en blanding af: • Sjove lege og spil i hallen • Let styrketræning (både for store og små muskler) • Spring på trampolin og bane Det bliver sjovt, svedigt og med masser af god energi! Tilmelding er ikke nødvendig – kom bare frisk! Har du spørgsmål, så skriv endelig til mig: Mads Koch Haue
Vi træner mandag kl. 18:45 – 19:45 i hallen.
Trampolin for teenagere
Sprit nyt hold som er for unge i 5.-9. klasser.
Kom og få sved på panden og få trampet og hoppet på trampolin
MGP
Vores MGP hold er desværre sat på stand by, prøv gerne nogle af vores andre hold